Første juni er sommer og Anders' fødselsdag. Og som på enhver fødselsdag (bare ikke min) stod menuen på kanelsnegle. De der snegle, som alle vil have, og alle også mener jeg er den eneste, der kan bage.
Anders ville egentlig ikke have kanelsnegle, men det mente Emilie ikke han stod for at bestemme. Hvorfor hun stod tidligt op og bagte både boller og snegle. Og sneglene var gode. Det må så betyde at de ikke længere hænger på mig - mener jeg så.
Vi deltes om resten af en alt for store brunch, inden vi vækkede med sang og gaver. Anders var vist tilfreds.
Langt senere kom Daniel og Oscar til mandagsspisning. Oscar i sommertøj og helt klar til det der håndvask.
Vi snakkede tog, og jeg troede jeg havde Brio i kælderen. Det havde jeg ikke men fandt i stedet Playmobil. Det er Oscar lige lidt for lille til, men for en kort bemærkning var det ganske sjovt.
Specielt sjovt var det, da Emilie sad med den ene motorcykel, kørte rundt, lavede piruetter eller baghjul med tilhørende lyde, mens Oscar sad med den anden og efterlignede. Både lyd og kørsel.
På onsdag får vi glæde af han igen, når vi får lov at låne, mens mor rekreerer efter en mindre operation, hos egen mor og Daniel har en legeaftale, der ikke involverer børn. Næste mandag rykker vi til tirsdag, hvor kalenderen byder på den årlige spisning af sushi i det grønne, i anledning af endnu en fødselsdag.
I år bliver det grønne den hjemlige plæne.
