Vi gik ud, aftalte at mødes med Daniel og Oscar ved branddammen, hvor Oscar var vældig interesseret i ænderne og godt ved de siger: Buh!
Han løb rundt, var ikke helt med på at vi skulle holde afstand, og slet ikke med på at vi ikke ville spille bold, selvom han kastede i den rigtige retning. Far gad heldigvis godt spille bold.
I stedet kunne vi synge sammen på afstand og jeg endte med at udvikle en leg han godt gad.
Jeg trampede i orden, Oscar trampede i jorden. Jeg viftede med armene, Oscar viftede med armene. Jeg hoppede, Oscar hoppede. Jeg trampede og bakkede lidt baglæns, Oscar blev stående og trampede i jorden... og forfra igen.
Mens Emilie og jeg holdt den tilrådelige afstand, og lidt mere, gik Oscar på opdagelse. Daniel løb efter, for den opgave kunne vi andre ikke påtage os.
Til sidst gad han ikke mere, løb tilbage til klapvognen og ville op. Så var der ligesom ikke andet at gøre, end gå hjem.
Det var rart at se dem.
Jeg tænker vi kan gentage en anden dag.
