Weekenden har været skøn, og fyldt med masser af det gode.
Fredag satte weekenden i gang med zumba. Dengang jeg startede, var der flere der sagde, at efter fem gange ville koreografien begynde at sidde fast. Det er muligt jeg er hurtig til at indlære nyt, når det drejer sig om at bruge hænderne, men det gælder ikke når det er er hele kroppen.
Jeg har været til zumba langt over fem gange, og det er først for nyligt jeg for alvor begynder at føle mig sikker i de enkelte danse. Jeg er måske bare langsom, til gengæld kan jeg mærke at nu går det stærkt - og at jeg omvendt er helt væk, når jeg først står af.
Lørdag brugte jeg i skønt selskab med god mad, god snak, garn og pinde i Stenløse. Selvom jeg var sent på den, valgte jeg at stoppe op på turen langs banen, hvor der næsten altid er gode motiver og en fin måde at følge årets gang i den nære natur.
Efter zumba i morges tog jeg til Frederiksberg. Jeg har egen nøgle, og havde fået besked på at være stille, når jeg låste mig ind. Jeg sidder gerne helt stille med strikketøjet og vente, mens Sille får Rose til at sove. I dag skulle hun ikke sove, og det endte med de stod op igen, Rose blev glad for at se mig, og Sille blev en smule i tvivl om hvem det egentlig var jeg besøgte. Eller måske rettere hvem Rose mener jeg besøger.
Efter masser af leg og mere og mere overstadighed lykkedes det at få barnet til at sove. Det havde hun tydeligt godt af, og vi fik mulighed for voksensnak, inden hun vågnede op til dåd og de ønskede hjerter blev klippet og klippet i.
Jeg gik, da de sad bænket om bord og aftensmad, og nåede hjem mens det stadig var lyst.
I morgen venter hverdagen og en uge proppet med både det ene og det andet - inklusive et aflyst arrangement, som giver tid til noget andet. Se der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Nu er der vist lige tid til lidt mere strik.
