Siden vi i går morges tog mod Lübeck, har vi allerede oplevet meget.
Vi startede på hovedbanen, hvor toget var byttet ud med en bus, og turen startede med en plads på første sal af en dobbeltdækker, og dermed et helt andet udsyn til banegårdens bygningsværk og udskæringer.
I den anden ende af busturen var omgivelserne noget mere forhutlede. Stationen ved Rødby Færge får mig altid til at tænke på noget fra en forladt spøgelsesby, og det kan undre mig at en station der bliver brugt på daglig basis ikke ser bare en smule mere levede ud.
På den anden side, er det nok ikke landets eneste station, der mangler vedligehold.
Togturen var også en oplevelse værd. Rundt om os var et utal af nationaliteter, vi hørte både norsk, svensk, finsk, hollandsk, engelsk og amerikansk mellem en lille smule dansk og tysk.
På færgen opstod første sprogmæssige problem, da mere end en var usikre på beskeden om at forlade toget under overfarten. I Puttgarden holdt vi så længe, at vi netop nåede at undres, da vi fik besked om tekniske problemer, der betød et togskifte.
Det nye tog rullede netop ind på perronens modsatte side, og dermed opstod en prøve i at få alle passergererne fra et tog over i et andet og modsat og samtidig få alle til at sætte sig på rette pladser.
Det tekniske problem viste sig at bestå i et tog fra Deutche Bahn, der holdt foran vores tog og ikke kunne flytte sig. Løsningen blev at skifte, så toget fra Danmark kunne køre tilbage på færgen og sejle tilbage og toget fra Hamborg kunne køre tilbage mod Hamborg.
Med en halv times forsinkelse, kom vi blot lidt senere til Lübeck, hvilket ikke på nogen måde var et problem. Langt større problem var, at toget fra Hamborg mod Berlin var nået at køre, hvorfor alle passergerer mod Berlin fik til opgave at stå af i Lübeck, skifte til et tog mod Lünenburg, for at skifte i Büchen mod Berlin.
Det unge amerikanske par, der sad over for os, fik en ekstra instruktion, og tog opgaven med oprejst pande, selvom det var lidt svært at forstå det ikke helt formfuldendte engelske, der kom ud af højtalerne.
Vi tænker de nåede frem.
Frem nåede vi. Jeg har bestilt værelser med køkken på hele rejsen, og troede som udgangspunkt at jeg har booket hotellejligheder. Det er ikke helt sandheden.
Her i Lübeck har vi egen lejlighed med alt hvad vi kan ønske os, i et smukt gammelt hus i den gamle del af byen med udsigt til Trave - floden der løber langs den ene side af den ø, der huser det ældste Lübeck - og som Anders hurtigt fandt det bedste sted at nyde.
Vi tænker ikke vi opnår samme luksus andre steder, og nyder at bo midt i det hele i skønne omgivelser.
Vi bor i det fine røde, smalle hus med skråtag mellem de to træer, lidt til højre for midten af billedet.
