Julefreden har sænket sig, ferien er begyndt og vi er havnet midt i et stille sommerhusområde tæt på Vesterhavet.
Her sner det, hvidt lægger sig overalt og luften har en fantastisk duft. Vejret er stille, udsigten en smule diset og ude i intetheden er tiden ikke længere vigtig. Vi gør hvad vi vil, i et tempo der passer os bedst og nyder at være sammen med yndlingsfamilien.
Til trods for at toget var fyldt, var det ikke overfyldt. Turen var stille og rolig, uden den store larm og kun en enkelt teenager havde ikke forstået konceptet med at tale, så kun de nærmeste kan høre. Det havde hendes veninde, som talte lavere og lavere, uden dog at få andet retur end højere og højere svar.
Vi skulle have haft Oscar og forældre med, med de endte med at vælge at blive hjemme. Vi er flere der havde glædet os til en jul med en baby, men han bliver påvirket af omgivelserne og seks timer i tog var for meget at løbe an på. I stedet har de fundet en god løsning på en hyggelig aften, og mens vi andre må finde os i en jul uden baby, må vi også anerkende at de unge forældre er både voksne og ansvarlige.
Jeg har været ved stranden. Det var skønt og de kommende dage giver helt sikkert plads til flere ture derned.
Strikketøjet er fundet frem og det lille bitte juletræ er pyntet med papenglene vi lavede i Klubben, og som let kunne tåle turen til det nordjyske uden at gå i stykker.
