Jeg nåede det ikke i går eller i onsdags, havde ellers taget billeder.
Mens hverdagen drøner derudaf helt som den plejer, oplever jeg også i øjeblikket et arbejde med mig selv, som både er spændende, svært og en lille smule angstprovokerende. Jeg skal lære at sige fra, lære at holde fast og lære at stole lidt mere på mig selv, end jeg til tider gør.
Det gælder både i forhold til børn og voksne. Det er et ongoing projekt, som jeg forestiller mig vi alle kan blive bedre til gennem hele livet. Jeg synes jeg lærer hele tiden, og lige nu er der ekstra gode muligheder for at prøve af.
Læse:
Jeg blev færdig med Berlin, Berlin - lidt skuffet over det sidste kapitel om det grønne Berlin. det giver rigtig god mening at en turistguide indeholder betragtninger om smukke parker og rekreative steder, jeg manglede bare kigget ned af en gade, hvor træer og buske, det grønne, organiske og naturlige tager magten fra bygninger, boliger og byen. Den oplevelse af et grønt Berlin, der slog os igen og igen som helt fantastisk, da vi første gang besøgte Berlin.
I stedet er jeg startet på Mærket for livet af Emelie Schepp. Det er svært at sige ret meget om den, jeg er kun lige startet, har ikke engang gennemlæst første kapitel.
Men altså, en mand er død - myrdet. En hustru er arresteret, en anklager er tilkaldt som leder af sagen og en ansat i politiet holder afsindig lidt af samme anklager, der bliver kaldt kold, arrogant og uden vilje til samarbejde.
Jeg tænker der er masser af muligheder at tage fat i. Specielt fordi anklageren er hovedpersonen, der helt sikkert indeholder mere end arrogance og hold dig to skridt fra livet...
Strikke:
Jeg har indledt et dyk i resterne og strik af varme til en baby. Målet er mindst fem trøjer inden jul. De to første er færdige - eller i hvert fald afsluttede rent strikkemæssigt, og jeg har slået op til en tredie.
Denne gang tegner og fortæller jeg selv, hjulpet af snoninger fra den store bog om snoninger jeg fik i julegave for et par år siden. Det bliver umiddelbart godt, men måske har jeg overvurderet hvor meget garn jeg har i forhold til hvor mange snoninger...
Det er hyggeligt med småt strik, der hurtigt falder af pindene. Og det er hyggeligt at kombinere rester, så det ser ud, som var det tænkt sådan fra starten.
