Min far havde et velassorteret bibliotek. Da jeg stod og kiggede på alle bøgerne, kunne jeg ikke overskue hvilke jeg gerne ville have, og ikke mindst hvilke jeg rent faktisk har plads til. Plads til bøger er en mangelvare, og det kan godt i retrospekt undre, at jeg valgte de tykkeste. Men måske var det dem, der var lettest at se. Det var i hvert fald dem, der faldt mig i øjnene, som bøger, jeg gerne vil eje, og endnu ikke har læst.
Jeg kom hjem med ni bøger, tre af Jussi Adler Olsen, tre af Ken Follett og Tre af Tolkien. De sidste tre er tiltænkt Daniel, jeg har dem allerede.
Jeg afsluttede Den evige ild af samme Ken Follett på vej hjem fra Sverige. En tur der gik helt uden problemer, og vi endte med at være hjemme mindst en halv time tidligere, end jeg havde forventet. Det sidste fordi jeg troede forbindelserne fre Malmø og senere København ikke ville hænge helt så fantastisk sammen.
Det er en god bog. Den er en treer i forhold til de tidligere to om Katedralen i Kingsbrigde. Samtidig er den meget sin egen, og henvisningerne til de tidligere bøger, står snildt alene. Der er meget historie og der er ingen tvivl om, at forfatteren har læst op på mange detaljer om både søfart og livet på land. For ikke at forglemme den faktiske historie - som vi kender den.
Slutningen er lidt søgt, og jeg fik en fornemmelse af de der ulidelige sidste fem minutter i amerikanske film. Jeg kunne godt have været det sidste kapitel foruden, der samlede alle enderne i happy-ending-stil.
Men holder du af historie, er den bestemt anbefalelsesværdig og tegner et fint billede af kampen mellem katolikker og protestanter i femtenhundredetallets England og Frankrig, og om kampen mellem den katolske Maria Stuart og den protestantiske Elisabeth og deres allierede.
Læse:
Jeg er dykket ned i min fars bøger og har valgt Jussi Adler Olsens Alfabethuset. Jeg er kun lige begyndt, fortællestilen er fin, men jeg er usikker på hvor jeg er på vej hen, om den kan holde mig fanget og undrer mig egentlig ikke over, at jeg ikke læser mange sider hver aften, før jeg hellere falder i søvn.
Den er kun lige begyndt, og der er masser af sider tilbage, inden jeg ved om den kan noget. Og jeg holder sjældent op med at læse en bog, når først jeg er begyndt, så mon ikke den vokser og jeg bliver holdt mere til ilden.
Med tiden.
Hækle:
De to dyr er godt på vej. De har begge fire ben og en hale - eller det meste af en hale. Næste skridt er resten af kroppen, og inden jeg ser mig om, bliver besøget i IKEA mere og mere vigtigt, for jeg har ganske simpelt ikke noget at stoppe i dem.
Dels er sådan nogle dyr langt at foretrække med fyld - dels er de nemmere at fylde, når det sker undervejs.
Der er heldigvis stadig tid.
