Vi er hjemme igen, ferien er slut og i morgen starter hverdagen igen. For mig er den nu ikke helt hverdagsagtigt, for arbejde i sommerferien føles næsten som ferie og jeg glæder mig til at dele oplevelser med børn og voksne.
Vi har haft en skøn tur og kameraet er fyldt med billeder, der fortæller historier om ugen der gik. Historier jeg gerne vil fortælle. Men først skal de fordøjes, gemmes og huskes.
Jeg er stadig vildt imponeret over min fars kamera. Jeg er sikker på det kan meget mere end jeg ved, og overvejer hvordan jeg lettest kan lære mere om det.
Jeg prøver, skyder vildt selvom jeg i virkeligheden ikke rigtigt kan se hvad der sker på skærmen. Somme tider kommer der noget godt ud af det, det meste er mere gennemsnitligt.
Mågen er jeg vild med. Den stod og jamrede sig, forsøgte at spise en pind, og var formentlig lige blevet skubbet ud af reden til voksenlivet og klar-dig-selv.
For ikke at skræmme den, blev jeg på afstand, zoomede og håbede på det bedste.
Jeg har ikke beskåret billedet, kun gjort det mindre, så det kan være her. Det er helt klart endnu bedre i originalstørrelsen. Jeg har ikke lagt filtre over billedet - det gør jeg yderst sjældent.
