Med håb om at Copenhagen Marathon ikke spændte alt for meget ben mod en tur i Stoff og Stil, kørte jeg ind til Sille, som mente at både hun og Rose gerne ville gå en tur.
Inden jeg kom af sted, Sille kom hjem og planer gik op i en højere enhed, var løbet løbet, og afspærringer væk. Vi gik mod stofbutikken lige lidt over et, og jeg er imponeret over hvor hurtigt sådan et løb ikke er til at se.
I Stoff og Stil kunne jeg konstatere at pladevat slet ikke koster nær så meget som jeg troede - eller som medarbejderen troede, og dermed var der god plads til et par lyserøde "pels"-pom-pom'er til den hue, Emilie længe har fablet om.
Tæppet er dermed klar til samling.
Jeg venter til i morgen, og smækker benene op til nydning af den allersidste rest af søndag.
Hjemme igen fik Rose mad - Rose skal spise selv, sagde sundhedsplejersken, Også selvom det sviner.
Sille er ikke helt sikker på hvorvidt svineri, er noget hendes sarthed kan holde til.
Rose var godt tilfreds.
