Så lykkedes det. Kjolen er blevet foreviget. Det var ikke nemt - jeg siger det bare.
Første udgave af udfordringen til mig selv, som gerne skulle bibringe lysten til at sy og nye vaner i omegnen af det der med at sy: Seks færdige kjoler på et år.
En hver anden måned tænkte jeg, og må konstatere at den udregning allerede er skredet temmelig meget i svinget - det første halve år er næsten gået...
Men det var faktisk skønt at sy, at finde tiden og rent faktisk sætte mig ned foran maskinen på tidspunkter, der ikke forstyrrer naboer og andre, der ikke holder af larm gennem vægge og gulve.
Mønstret er hentet i Burda Style 12/2015 - jo det har ligget længe.
Modellen er 110A. Der findes også en længere version. Jeg tegnede det største mønster og måtte lægge til og trække fra. Til i bredden, fra i højden. Mønstret er konstrueret til høje slanke kvinder... det er ikke mig.
Skørtet fik vidde, mens der i ærmerne blev plads til mormorarmene. Over bryst og talje lagde jeg til. Godt for forstykket, der endte med at passe ganske fint, men mindre godt over ryggen, hvor Anders fik lov at styre nålene og trak op til tolv centimeter fra det klippede stof.
De fine læg over og under det venstrestillede hoftestykke er svært at se i det mørke stof, men jeg synes de er fine og giver et spil i sammenhængen, som gør den færdige kjole anderledes, end havde den været lige op og ned.
Med denne første kjole er udfordringen skudt i gang, og jeg har kig på et andet mønster fra samme blad. Jeg har også kig på et mønster i et andet blad.
Altså er der noget at gå i gang med.
