Jeg havde en aftale med Sille i dag, men jeg lyder stadig som en søløve og er ikke helt på toppen. Det skulle Rose ikke udsættes for.
Altså blev jeg hjemme. Passede på mig selv, og tog hul på det der syning. Ikke kjolesyning, det kræver noget mere planlægning. Som for eksempel at beslutte mig for et snit, et mønster og materialer. Her har jeg ikke det, der ligner et clue.
Til gengæld vidste jeg præcis hvordan jeg ville have broderierne jeg lavede for et par uger siden monteret. De skulle indsættes i et par projektposer. Målene til poserne, målte jeg mig til på den fine pose med får, jeg fik i julegave og tilsatte en rundet top.
Derfra gik det slag i slag. Mønstret tegnede jeg i går, og gemmer til en anden gang - det er en god størrelse. Jeg vidste der skulle lommer indendøre, jeg havde bare ikke helt besluttet hvordan. De opstod undervejs. Indramningen af broderierne er ikke helt lige, men det ses ikke når musikken spiller, og egentlig var jeg ligeglad.
Det har jeg ikke altid været. Jeg har øvet mig i at lægge perfektionismen væk, og somme tider er det helt okey. På en projektpose for eksempel. Her er en halv centimeter til den ene eller den anden side ikke så vigtig, bare det store billede virker.
En kjole virker anderledes. Den skal helst sidde pænt. Her kan en halv centimeter betyde alverden.
Den lille lilla patentstrikkede kjole flyttede hurtigt ind i den ene færdige pose, den anden venter på et nyt projekt. Der skal som nok dukke noget op.
Som prikken over i'et fik lynlåsen en lædersnøre og et par perler. Det gør det så meget nemmere at lukke op og i. Og så ser det pænt ud. Synes jeg.
Det tog ikke lang tid at sy de to poser. Formiddagen gik stærkt og det var super hyggeligt at sidde foran maskinen.
