Mange er de gange, Emilie har været trist over ikke at kunne komme med, når jeg tager ind til Sille. Eller når jeg tager ind til Rose.
Hun ville med, hun ville møde og hun ville lege. Men hver gang jeg tog af sted, var Emilie enten syg eller skulle på arbejde. Et enkelt forsøg på en aftale måtte Sille aflyse, og ellers er Emilie ikke kommet nærmere et besøg hos Rose.
I dag lykkedes det. I dag fik Emilie styret sin foreløbige lyst. I dag fik hun leget, puslet og snakket med en baby, der er stadig er mindre end dem, hun har mødt i de vuggestuer hun i løbet af de sidste tre år har været i praktik.
Det er tydeligt at hun har arbejdet med små børn. Lidt gråd og utilfredshed slår hende ikke ud, og langt størstedelen af tiden er Rose også et meget glad barn - og det til trods for, at hun i dag var lidt mere pjevset end hun plejer.
Sådan er nogen dage.
Da vi gik var det med lovning fra Emilie om at komme igen.
