En af de sidste opskrifter af afrikanske blomster Heidi Bear frigav på Ravelry, inden hun forsvandt fra radaren, var den lille tykke dinosaur af triceratops-typen. Den har længe stået på to-do-listen, jeg har bare manglet den rigtige modtager.
Da Pernille meldte sin graviditet, vidste jeg bare, at det var sådan en hun skulle have. På det tidspunkt vidste jeg ikke hvilken farveskala den skulle hækles af. Men det vidste jeg i november, da Anders og jeg tog til Nordjylland, og gjorde holdt i Aalborg og Garnudsalg.
Den skulle være blå. Der var flere muligheder og jeg valgte mod turkis og petroleum, da jeg stod i butikken og sammenlignede. Hjemme blev garnet lagt væk, for julegaverne stod for døren, og dinoen kunne vente til januar.
Nu er færdig og står lige nu herhjemme og venter. Senere skal den med på arbejde og være klar til den dag Pernille kommer og viser vidunderet frem. Der er stadig god tid. For selvom hun er gået på barsel, og keder sig derhjemme og derfor med mellemrum dukker op på skolen, er der stadig tid nok til at finde en fin indpakning.
Hun har termin samme dag, som Daniel har fødselsdag. Det mente jeg var et plus, og mon ikke der hurtigt går dage, uger, måske måneder inden hun efter fødslen får tid og overskud til at komme forbi og vise frem.
Vi har heldigvis god tid - både dinoen og jeg.
Design:Plod the africa flower triceratops af Heidi Bear.
Garn:Olines Cotton fra Garnudsalg i fire blå og turkise nuancer.
Jeg endte med et garnforbrug på 148 gram, selve blomsterfarven krævede nøgle nummer to, ellers klarede jeg mig med et nøgle af hver farve.
Hæklenål: 2½ mm.
Størrelse: Den er ret tyk, og cirka 40 centimeter i længden, 23 centimeter i højden og er 18 centimeter bred.
Stoppet ud med fyldet fra en IKEA-pude vejer den 443 gram - noget mere end garnet.
Bemærkninger: Den var superhyggelig at lave, og det gik hurtigere end jeg regnede med. Jeg valgte at lave hoveddelene flerfarvede, selvom opskriften foreslog ensfarvet, jeg synes det virker bedre.
Øjnene er hæklede cirkler, syet på. Jeg vil risikere knapper til en baby. Men den vil helt sikkert være sød med glasøjne.
Det er ikke den sidste dino jeg hækler, men næste gang har jeg tænkt mig at springe de øverste horn over, og nøjes med det på næsen. Hornene er fine, men jeg er ikke overbevist. Og hvis de kommer til at mangle, kan jeg altid tilføje dem.
Har du lyst til at se flere billeder af dinoen, kan den ses lige her på Ravery.
