Det er første december. Der er pakker i adventskurven og kaffejulekalenderen, jeg købte til Anders, er fundet frem.
Den er ikke smagt endnu, for god kaffe skal nydes - efter arbejde. Lige nu ved jeg ikke hvor meget der bliver nydt, for han er blevet sendt hjem fra arbejde med feber, og er netop trådt ind ad døren. Vi håber ikke Emilie har smittet, men mere at det handler om at starte på nyt arbejde.
I øvrigt har Emilie det meget bedre. Så meget bedre at hun i aftes fandt selvhærdende ler, udstiksforme, sugerør og børnekagerullen frem, satte sig ved spisebordet med et underlag af en af de dækkeservietter, jeg for længe siden købte til samme formål, og omformede hele pakken af ler til gavemærkater.
Nu ligger de og tørrer. Skæve og med mærker, hun ikke længere kan ændre ved. Jeg synes de er fine, i dagslyset er Emilie ikke helt tilfreds. Men, som hun meget fornuftigt siger; Jeg kan ikke lave om på det.
Sammen med gavepapir, bånd og krøller, er jeg sikker på de bliver superfine.
