Hvad man ikke når onsdag....
Det var koldt, da jeg kørte hjem fra træning i dag. Tanken om overtræksbukser dukkede op igen, det har ellers hjulpet godt at jeg købte lange træningsbukser, og ikke længere skal køre hjem med et stykke med bart over støvlekanten.
Specielt en dag som i dag, når cyklen er våd og sadlen er kold.
Det blev ved tanken, og starten er gået på pakning til i morgen. Vi skal tidligt op, så vidt vi har regnet ud, skal vi gerne ud af døren herfra kvart over seks. Noget tidligere end jeg er vant til. Lidt senere end Anders går hver morgen, for at nå på arbejde klokken syv.
Jeg skal selvfølgelig have en bog med. Den nuværende fylder heldigvis ikke meget. Men bogstaverne er små.
Læse:
Aldrig har jeg været så skuffet, som jeg blev over slutningen af Sofie Sarenbrants Åbent hus. Pludselig var alting opklaret - til trods for at ingenting hang sammen, og motivet manglede.
Jeg blev faktisk så skuffet, at jeg umiddelbart ikke havde lyst til at læse efterfølgeren. Men det kunne jo være at den næste bog får sat den totalt inkompetente afslutning i noget bedre lys. Det inkompetente handler her ikke om forfatteren, som jeg stadig gerne læser mere af, men slutningen, der pludselig gjorde ellers meget kompetente karakterer til en flok klovne, der fik lagt to og to lidt for hurtigt sammen.
Se det havde jeg ikke set komme.
Bettina og har købt billetter til strikkebio. Vi skal se mordet i Orientekspressen. Den har jeg aldrig læst og da den ene bog sluttede, besluttede jeg mig for at fortsætte med Agatha Christie.
Mordet er begået, Hercule Poirot er netop startet på sine undersøgelser. Den var lidt tung at få i gang, nu har jeg mest lyst til at fortsætte læsningen nonstop.
Strikke:
Siden jeg så et billede af Bønnespiredragten fra Knitting for Olive, var jeg sikker på at den skulle jeg strikke. Jeg var også sikker på det var en kjole. Måske var det derfor jeg ikke kunne finde opskriften.
Da det endelig lykkedes - og det samtidig gik op for mig at det egentlig er en dragt, med en smule skuffelse til følge - skyndte jeg mig at købe, og der gik ikke længe inden der sad masker på en pind.
Jeg har snydt lidt og strikker den der kjole, jeg så for mig.
Det er et superhyggeligt mønster, jeg er vild med de små bønnespirer. Det tager bare vildt lang tid at strikke. Måske meget godt, jeg valgte en lidt større størrelse end tre måneder. Jeg tror nemlig måske nok, den kommer til at tage et stykke tid at få færdig.
Den kommer med til Jylland. Måske det hjælper.
På den anden side, tager jeg selvfølgelig også noget andet med.
