Hamborg er mange forskellige byer. Eller bydele.
Der er meget Østerbro. Mest Østerbro. Men der er også forstad, parker, Vesterbro og så er der havnen. Havnen er noget helt for sig, og da vi onsdag gik i den retning, var det som at komme til en helt ny by.
Hamborg er fuld af kanaler. Kanalerne er gennemskåret af broer. Masser af broer. Mange af dem smukke. På hver deres måde.
Havnen er ligesom resten af byen fuld af broer. Hamborg ligger ved Elben, og ved havnen er der ikke kun land og vand, men også et utal af små og store øer, der hænger sammen ved hjælp af et virvar af broer. Mange af broerne er for gående, og involverer en mængde trapper.
Vi gik på broer, på trapper og langs havnekanten. frydede os over den alsidighed i byggemassen, der dækker over gamle smukke historiefyldte bygninger, over helt andre arkitektoniske former og futuristiske bygninger, der ville passe perfekt i en Jetson tegnefilm.
Vi kiggede på skibe. Der ligger op til flere museumsskibe langs kajen. Det store fragt- og passagerskib Cap San Diego, tremasteren Rickmer-Rickmers, for ikke at tale om de utallige havnerundtfartsmuligheder der findes.
Der er de små hurtige Disneyskibe, der sejler gæster over floden til musicalteatret og Løvernes Konge på den anden side, der er de store havnerundfartsbåde, der til forskel for kanalrundfartsbådene ligner små færger, og så er der Mississippidamperne, der ligger til kaj langt ude, og ved nærmere eftersyn er dårlige kopier, uden dampmotor, plejlstænger eller træskelet. Men de store hjul er alligevel imponerende.
Vi lod det hele være. Kiggede kun, inden turen gik videre rundt i byen.
Vi gik mod Reeperbahn, som Anders mente, vi som gode turister burde se. Vi burde have ladet være. Gaden har udviklet sig fra et til noget helt andet. Nu skriger den turistfælde med underlødig mad til overpriser, sex i pink indpakning og alt for meget skrammel.
Men lige nord for, i sidegaderne. Der er hyggeligt.
