Søndag er langsom og uden egentlige planer.
Vasketøjet er sorteret og er dagens eneste reelt vigtige punkt. Men søndag kan blive til så meget andet. Jeg har en løs aftale med støvsugeren, jeg har planer om at plante en ny flok tomater. Det er sent at begynde at så, jeg ved det godt, men jeg kunne godt finde på det alligevel.
Jeg går rundt om mig selv, for at tage endnu en tørn med den strandede vinterfrakke. Det er ikke længere så vigtigt, kulden er på vej væk - og bordet skal ryddes. Det sidste kunne godt stoppe mig på forhånd.
Min udfordring til mig selv lurer lidt i baggrunden. Sidste måned nåede jeg ikke målet, skal april fyldes ud, er jeg fire indlæg bagud. Udfordringen er stadig sjov, og skal blive ved at være det. Søndag kunne sagtens blive sådan en dag med fire indlæg. Søndag kunne også sagtens blive det modsatte.
Anders ser Formel1, Emilie er taget på arbejde og jeg nyder at weekenden er ekstra lang. Så lang at jeg næsten glemmer, der er flere fridage. Fredag var årets sidste feriedag. Den skulle holdes, sådan er det jo, og dermed kunne jeg se frem til en lang weekend.
Fredag blev timer sammen med Sille og en mave der vokser. Det er spændende med familieforøgelse og tanker om endnu mere babytøj er så absolut på tegnebrættet. Vi er enedes om at jeg må kalde mig moster, og med det følger forpligtelser.
I morgen venter tøsehygge i et kolonihavehus for nuværende og tidligere kolleger. Det bliver skønt, vejret er med os, og astiien er sat på køl. Men lige nu er det søndag, vasketøjet venter stadig og den der støvsuger klarer ikke sig selv.
