Min svoger arbejder på grønttorvet. Derfor er der altid bær og frugt sammen med grøntsager, kål og andet af samme oprindelse at finde i deres hjem.
Vel vidende at der bliver budt på lagkage til fødselsdage og med en lyst til at være lidt mere fokuseret på min kost, havde jeg på forhånd spurgt, om jeg i stedet for lagkage kunne få en skålfuld bær og føldeskum.
Det skulle jo nok kunne lade sig gøre, men det blev aldrig til noget. Min søster havde nemlig set et billede på FaceBook, og havde allerede inden jeg spurgte tænkt at det skulle afprøves.
Atså stod der ud over fødselsdagsbarnets bestilte lagkage også en meget, meget fin kreation midt på bordet. Faktisk lige der hvor søsteren min på forhånd havde besluttet at jeg skulle sidde.
Den kan du godt spise, sagde hun med slet skjult forventning, mens jeg overvejede opbygningen. Skær i den sagde hun, da vi var blevet bænket. Tag et stykke, blev hun ved. Jeg mente at jeg hellere ville have mine medbragte Low Carb boller og ost inden, men det synes hun var ligemeget. Kom nu bare i gang.
Vi spiste bollerne først, hvorefter jeg greb til kniven og skar. Jeg mødte en følelse af is, og havde ingen anelse om indholdet. Jeg havde været inde om ananas, men det var det ikke.
I stedet var det vandmelon, garneret med flødeskum, mandelflager og bær. Ikke kun et smukt syn, men også overraskende velsmagende. Vi var inde på, at næste gang skulle der også en ananas til. Inderst, med en ring af vandmelon yderst og noget tredie i det hul, der gerne skulle skæres ud midt i ananassen...