I går besøgte jeg en lille kirke syd for Mors. Jebjerg Kirke på Salling dannende ikke kun rammen om påskedagsmessen, men også om dåben af en lille ny verdensborger.
Min fætters førstefødte skulle have navn, og gæsterne kom fra nær og fjern. Vi var vist de fjerneste, og dem der brød op først.
Trods påskedagens bibelord om lidelse og opstandelse lykkedes det præsten at holde en fin tale, der både inkluderede det lille ny liv og dagens bibelske budskab. Jeg forestiller mig ikke, det er den nemmeste sammensætning.
Og som jeg sad der i den smukke landsbykirke, slog det mig at selvom ordene og budskaberne langt hen ad vejen er de samme, som jeg oplever i kirker i den østlige ende af Danmark, var der også bitte små forskelle. Forskelle, som ikke umiddelbart betyder det store, men som alligevel fik mig til at tænke på forskelle mellem by og land, mellem landsdele og hvorfor det somme tider er nødvendigt for folk at gøre opmærksomme på forskellene.
Som barn var jeg altid kusinen fra København, når jeg kom til fyn, til Jylland eller til Lolland. Allerede dengang undrede jeg mig over hvorfor jeg ikke bare kunne være kusinen, men også skulle påklistres dyder, der ikke føltes positive. For når man kommer fra Djævleøen, er det sjældent med positivt fortegn.
Jeg kan godt lide forskellighed og vi er forskellige. Men for mig at se er det ikke kun fra landsdel til landsdel vi er forskellige. Mine kolleger er forskellige, selv i min familie oplever jeg forskellighed. I min optik er forskelligheden alt for ofte negativt ladet. Jeg vil hellere udforske og lære af andres erfaringer, syn og opfattelser.
Efter dåben blev kaffen rullet ind i kirken. Det har jeg aldrig oplevet før. Men hvor var det hyggeligt og meget mere vedkommende, at se mennesker stå tæt i kirkegangen mellem bænkene, tale, drikke kaffe og lytte til hinanden, end når gudstjenesten er til ende og alle forsvinder hvert til sit.
Jeg oplevede nye måder at være sammen. Jeg oplevede glæde og samvær, som jeg ikke har oplevet andre steder på helt samme måde. Og hvor var det skønt.
