I morgen er det fredag. Fredag er ikke bare en kort dag. Fredag er også dagen der starter påskeferien.
Jeg glæder mig. Efter mange lange dage, er det skønt at kunne se frem til - noget der føles som mange, mange dage - fri og tid og ingenting.
Til aften afsluttede vi den uddannelse som alle skolepædagoger i hele kommunen har gennemgået. Et fint arrangeret event, hvor vi både fik pæne ord med på vejen fra udvalgsformænd, skolechefer og uddannelsesledere, men også viste noget af det frem vi har lært.
Hver skole stod for tre fremvisninger af noget, der har gjort en forskel for os. En halv time for hver fremvisning. Mens nogen fortalte gik resten rundt og blev kloge hos andre. I Klubben stod vi for to af præsentationerne, mens SFOI stod for den sidste.
Vi fremviste Labyrinten. En videreudvikling af de gode gamle slagsskibssænkninger. En rute, der skal huskes, en række spørgsmål, der også skal huskes. Samarbejde, observation og evnen til at lytte og huske blev sat på prøve, da vi udfordrede skoleledere, SFOledere og pædagoger til at lege med.
Med den Grønne Skole som forlæg handlede alle spørgsmålene om affald og vejen gennem genbrugsvirvaret. Jeg havde i forvejen afprøvet på de garvede niende klasser, og når de kan, blev vi enige om at en flok voksne også kan.
Det kunne de, og de synes det var sjovt. Louise forklarede og evaluerede. Jeg stod for selve øvelsen. Enkelte ville vide mere, andre skulle straks hjem og tegne tern i skolegården.
Jeg nåede at se en enkelt præsentation, inden aftenen var slut. Det var spændende at høre, hvad andre gør, og hvad andre har fået ud af uddannelsen. Faktisk mere spændende, end jeg havde regnet med.
