Fredag var skøn og lang og mest af alt fyldt med glade børn.
Så kan det næsten ikke gå galt.
Der blev bowlet, der blev leget på først en og siden en anden legeplads. En enkelt var ved at tabe fødderne på den to kilometer lange tur fra skolen til bowlinghallen, resten havde ben, der virkede.
Alle var stille i bussen, til trods for at chaufføren så trist ud, da vi myldrede ind. Vi kom endda af det rigtige sted, selvom jeg fejlvurderede og mente vi var kørt forbi stoppet før, og fik sendt halvdelen ud på fortorvet. Chaufføren ventede med at køre videre til alle var inde igen.
Vi spiste buffet, og hvis nogen ikke var mætte, var det deres egen skyld. Mad var der nok af. Jeg fik et kompliment, mens Emilie så noget mærkelig ud, da en af pigerne troede vi var søskende. Og i Slikbutikken med det afsindige navn: Sukkerland, fik alle fyldt depoterne op.
Vi så skønheden og udyret. En fin film, som alle kendte handlingen til, men som jeg ikke synes vinder ved en omformning fra tegnefilm til spillefilm med mennesker (og animationer). Jeg havde glemt hvor meget sang der er i Disneytegnefilm. I tegnefilm virker det fint med alt det syngeri. Det er forventet. I en film bliver det meget hurtigt kedeligt og musicalagtigt. Der var mange børn, der skulle tisse - meget tit.
Det er stadig en fin film og en fin historie. Personligt tror jeg bare den ville have vundet hvis, den ikke var oversat en til en fra tegnefilmsversionen, men i stedet var nyfortolket, eller hvis halvdelen af sangene var undladt.
Klokken var over et, før den sidste film var færdig. Ungerne var overordentligt oplagte og ikke helt så trætte at se på, som de plejer på den tid af natten. En hel del forældre troppede op og kørte os alle sammen tilbage til skolen. Det er så dejligt at de gider.
Jeg sov længe i morges.
