For længe siden fandt jeg en opskrift på en kjole fra Vogue Knitting. Den hang fast, borede sig ind, og jeg vidste at en eller anden dag skulle jeg strikke den kjole.
På et tidspunkt købte jeg opskriften. Det var en aften inde hos Sille, hvor vi havde en masse besvær med at få lov at købe. Det lykkedes, den blev downloaded og passet godt på, indtil jeg fandt det rigtige garn.
Garnet endte jeg med at finde hos Garnudsalg og starten gik sidste sommer. Det første store problem handlede om strikkepinde, for det viste sig at garnet, fyldt med hør, på ingen måde kunne samarbejde med træpinde. Det sad fast, var ikke til at flytte og et kort øjeblik var jeg ved at opgive.
Indtil jeg kom i tanke om pinde af metal. Jeg bryder mig ganske simpelt så lidt om pinde af metal, at de ikke umiddelbart findes i min verden. Jeg er ikke i tvivl om, at det i høj grad handler om vane og selvom jeg godt ved at forskelligt garn virker bedst på forskellige pinde, strikker jeg altid på træ.
Indtil jeg stødte på Lincot. Jeg måtte overgive mig, og købte en af de dengang helt nye Knitpro Zing pinde i en fin grøn farve. Det virkede. Garnet flød frit på pinden, som jeg faktisk endte med at holde helt af.
Derefter var det største problem at opskriften er lavet til mennesker med meget små omfang. Så til trods for et færdigt resultat der ligner opskriftens ganske meget, er alting regnet om, tilpasset og rettet til, inden kjolen blev færdig.
Selvom det lyder af meget, viste det sig temmelig overskueligt.
Da jeg nåede ærmerne gik jeg i stå. Længe. Måneder. Igen var det det med en manglende pind, der udgjorde problemet. Den indkøbte Knitpro Zing, var for lang til ærmestrik og for kort til magic loop.
Lige før jul var jeg forbi Rasmillas lille hyggelige garnbutik og forventede at kunne købe endnu en metalpind i den rigtige størrelse. Desværre havde de ikke nogen Knitpro Zing der passede. Til gengæld havde de en Addi, og da jeg har hørt meget godt om Addi, slog jeg til, købte og lagde den i kurven med projektet.
Der lå den hen over jul og nytår, til jeg en gang i januar fandt det hele frem, kiggede i mine gamle noter, beregnede ærmerne og gik i gang igen.
Jeg er ikke fan af Addi. Begge ærmer er strikket på pinden og jeg blev ikke gladere for den undervejs. I min optik er den ganske simpelt for glat. Det er sikkert godt, og der er sikkert mange, der synes det er en af de positive gevinster ved Addi, men jeg er ikke en af dem.
Nej tak. Jeg vil hellere have en træpind.
Nå! Men kjolen blev færdig, enderne blev hæftet, det hele blev vasket og i lørdags, mens solen skinnede, legede Anders og jeg i sneen. Jeg fik billeder af færdigt strik, Anders fik nyt profilbillede.
Jeg ved jeg bliver glad for den. Den er muligvis lige lilla nok, men det hjælper at slynge noget om halsen i en anden farve.
Design:Lacy Dress af Shirley Paden.
Garn: Lilla Lincot fra Garnudsalg.
Den færdige kjole vejer 595 gram.
Pinde: 3 mm.
Størrelse: Pernille. Vogues største størrelse rammer muligvis (måske lidt overdrevet - men overdrivelse fremmer forståelsen) en størrelse small, og det kan jeg ikke være i. Altså er alting regnet om.
Bemærkninger: Som sagt regnede jeg hele kjolen om. Jeg lavede også en hel del om på selve opbygningen.
Kjolen er strikket nedefra og op, men jeg beregnede oppefra og ned. Med en strikkeprøve som målestok, lavede jeg beregninger på hvor meget bredde jeg havde brug for under barmen og over hoften, ligesom jeg startede med at beregne den øverste ærmedel. Resten gav nærmest sig selv.
Mellemstykkerne og kanterne er alle strikket på tværs. Kanten er en udbygning af mellemværket, og de går alle over seks pinde. Seks pinde jeg under ingen omstændigheder kunne huske, før jeg tegnede dem. Så sad mønstret til gengæld også fast.
Hver gentagelse af mønsterborten giver tre lænker og med strikkeprøven til hjælp kunne jeg regne ud at hver gentagelse skulle rumme fem masker på den anden led. Jeg samlede op eller syede sammen så det passede med at de tre lænker blev til fem masker ved at strikke en maske i lænken, slå om, strikke en maske i lænken, slå om og strikke en maske i lænken.
Alting skulle derfor gå op i fem. Femtabellen er nem at arbejde med, og giver hurtigt en oplevelse af en nem udregning.
Det øverste strikkede stykke af nederdelen krævede lidt tænksomhed i hvor mange masker, der skulle strikkes sammen foroven, for at passe med mellemværket under barmen. På den nederste del beregnede jeg og strikkede kant, så det passede med dobbelt så mange masker som på det næste stykke og strikkede 2 ret sammen hele vejen rundt foroven, inden jeg syede sammen med maskesting.
På ærmerne strikkede jeg kanten, så der var halvanden gang så mange masker i det nederste stykke, som i det øverste.
Ifølge opskriften fra Vogue skal kjolen strikkes i sindsygt mange stykker, der skal syes sammen til sidst. I opskriften fra Vogue strikker man forstykket for sig og bagstykket for sig - både mellemværk og selve stykkerne og syer sammen med sidesøm. I opskriften fra Vogue strikker man mellemværket først og samler masker op på den øverste kant og strikker videre.
Det sidste gjorde jeg også.
Men jeg strikkede ikke helt så mange stykker, og jeg insisterede på at strikke så kjolen hang sammen hele vejen fra bund til top. Og jeg strikkede rundt.
Strikkede først kanter og mellemværk. Strikkede masker op i den nederste kant, strikkede til næste mellemværk, syede det strikkede på med maskesting, inden jeg strikkede masker op og strikkede videre. Rundt og med mønstret jævnt fordelt.
Overdelen måtte jeg beregne helt om. Jeg genbrugte ærmegabet, lige som jeg brugte ærmekuplen fra opskriften, men jeg har buler fortil, og det betyder at jeg har brug for flere masker og flere pinde på forstykket end på bagstykket, for at få en nogenlunde lige linie under barmen. Igen: Hurra for strikkeprøver.
Det sidste jeg lavede om var halskanten. Ifølge opskriften fra Vogue skulle halskanten bestå af fire stykker mellemværk, der skulle syes sammen til en firkant og syes i halskanten. Det synes jeg var for grimt og brugte vendepinde, til at forme hjørner og strikke hele vejen rundt.
Som med alle de andre kanter og mellemværk syede jeg halskanten sammen med maskesting, så det er svært at se hvor den starter og slutter, inden jeg syede den til halsudskæringen.
Har du lyst til at se flere billeder af kjolen, kan den ses lige her på Ravery.
