Lærke er vild med Mumitroldene. Derfor var det nærliggende at male mumi’er på et fad til hende. Ideen gik jeg længe med, planlægningen gik noget hurtigere.
Jeg ringede ind til Creative Space en travl søndag formiddag i december og fik mast mig ind ud på eftermiddagen. Der var lige plads, og trods travlhed fik jeg lov at blive siddende noget længere end forventet. Efterhånden forsvandt gæsterne, og da jeg endelig var færdig, var der knap så travlt.
Inden havde jeg lavet forarbejde i form af spørgsmål sendt til Lærke, der glad og gerne (og en smule nysgerrig) svarede på hvilke figurer fra Mumiuniverset, der er hendes yndlinge. Snorkfrøkenen sagde hun, og Mumrikken og Mymlen (lille Mys knap så kendte storesøster). Med var også Fillijonken, men hun fik ikke plads på mit billede. hun fyldte ganske simpelt for meget, med sin højde og meget røde kjole.
Billederne blev taget en dag med småt faldende regn. Jeg håbede at dråberne ikke ville afsløre sig for meget, men de er lette at se ovenpå den glatte glasur.
Jeg fandt billeder og tegninger på nettet, satte sammen til et samlet hele og havde også hjemmefra streget det hele op på bagepapir, så jeg kunne overføre, når jeg sad foran det rå porcelæn. Med mig havde jeg også en helt tynd pensel. Det endte jeg med at være glad for, for selvom de har tynde pensler his Creative Space, har de ikke helt så tynde pensler som jeg ønskede.
Da jeg gik derfra var det med spændingen i behold, for farverne ændrer sig så meget i brændingen, at det altid er magisk at se hvordan det forandrer sig og kommer til at se id i sidste ende.
Da jeg hentede fadet ugen efter, havde jeg Emilie med. Denne gang var der bestilt tid, for mens jeg sad med fadet til Lærke, fik jeg endnu en ide til en julegave malet på porcelæn.
