Som det sidste stop på feriens første dag tog vi til Galeries LaFayette.
Dagen havde været lang og fyldt med indtryk. Emilie var træt, og ville i virkeligheden hellere tilbage til hotellet. Den massive mængde muligheder der slog imod os, allerede få skridt inden for dørene, fik hende til at gå i baglås.
Vi kiggede rundt, så ikke ret meget, og endte meget hurtigt ved de gamle fint krummelyrepyntede elevatorer. Vi tog turen til toppen, fortsatte ad trappen, gik gennem døren til det sidste solskin på terassen og stod med en mægtigt udsyn over byen.
Trods masser af udfordring i forhold til højdeskræk, blev det alligevel Emilie for meget. Jeg efterlod hende derfor i nærheden af trappen, men et solidt ryglæn og gik selv mod kanten og den lige så solide balustrade, der passede godt på at ingen faldt ud over.
Det var fantastisk syn, der mødte mig. Midt i Paris, med udsyn til både Opera, Triumfbue, Eiffeltårn, berønte kirker, franske tage, altaner, gader, baggårde og alt det andet jeg kunne finde på at kigge efter.
Med kameraret fyldt med billeder, skýndte vi os ud igen og begav os tilbage mod hotellet. Det blev en længere tur, fordi det nærmeste gadehjørne kan vise sig at være temmelig spændende.
Det var mørkt inden kom op fra Metroen, og inden vi nåede helt tilbage fandt vi også en lille lokal købmand, der næsten havde alt det vi lige der stod og manglede. Mest noget med lommeletter, chips og cola.
Det var nemlig tiltrængt.
