Mens folkene i boderne begynder at pakke sammen, afslutter jeg en workshop og finder plads i cafeen. Ledningen med strøm til computeren er heldigvis ikke flyttet endnu.
Rundt om mig sidder folk, der stadig har masker at strikke, eller kaffe at drikke. Ude er der også stadig mange, der nyder de sidste solstråler, der kan nå ned på gårdspladsen, Strikketøj er at se alle steder, stemningen er hyggelig og selv standholderne, der stille pakker sammen, har tid til at stoppe op, snakke om lidt at hvert, og samtidig få reoler og garn ud gennem dørene.
Det har været to fantastiske dage. Her har været sindsygt mange mennesker, og selvom jeg længe troede lørdag skulle blive den travle dag, endte søndag med at være dagen, der ikke levnede tid til at sidde ved bordet i cafeen med computeren klar til stemningsrapporter.
Jeg var her ellers før dørene åbnede i formiddags.Sammen med Lona og Helle hørte jeg foredrag om hvor sundt det er for kroppen at strikke. Med udgangspunkt i sit arbejde som ergoterapeut og med hold i alverdens forskning inden for strik (eller håndarbejde af enhver art) underbyggede Anne-Le Morville påstanden om at både krop og hjerne har godt af at strikke.
Der kan argumenteres for, at hun ikke sagde noget vi ikke vidste. Men det er altid godt at få genopfrisket viden – og med en strikker in spe på bænkerækkerne, var der for alvor lagt op til gode spørgsmål.
Derfra gik dagen slag i slag.
Endnu et foredrag om hvordan man manøvrerer i designverdenen, om hvordan man gør, bygger op, hopper ud, afprøver og tør. Om platformer og indgangsvinkler til det at være strikdesigner.
Der er mange måder at opbygge en virksomhed, og med alle de virtuelle muligheder, der kræver netadgang, kunde-/følgepleje og alt det andet der følger med, følte jeg mig pludselig gammel, sat bag om dansen og langt væk fra nutidens mange muligheder.
Sådan ville jeg aldrig have tænkt at gribe det an, tog jeg mig selv i at tænke. Jeg ville trække på oldgamle principper og slet ikke føle mig hjemme i den nutidige verden, hvor årets bedste You-tuber kåres og flere følgere betyder mere salg. Jeg tænker der er flere muligheder for at blive set, og synes alligevel det var spændende at høre om alle de nye muligheder der står på spring.
Mens dagen gled, var jeg en hurtig tur rundt gennem hallerne, besluttede at den trøje jeg kiggede på i går ikke er livsnødvendig, men fik til gengæld en tunesisk hæklenål med hjem. Jeg smed den eneste jeg havde væk i går, og med nyvundne workshopsfærdigheder, var det trist ikke at kunne fortsætte hjemme.
Det kan jeg nu.
Dagen sluttede med workshop, og med de sidste boder taget helt ned, de kaffedrikkende og strikkende gæster næsten forsvundet, har jeg skrevet dagens eneste indlæg fra festivalområdet.
Det har været en spændende udfordring, Det har været tungt at slæbe på computeren og der er ingen tvivl om at havde jeg ikke haft en opgave, havde jeg aldrig skrevet så mange indlæg. Jeg havde ikke taget så mange billeder, jeg havde ikke været her så længe, og jeg havde nok nydt og set på en anden måde.
Jeg nåede ikke massage. Det er ærgerligt, for taskeslæb har givet mig hold i nakken. Jeg har først for ti minutter siden fundet ud af at slå blitzen fra kameraret og havde jeg planlagt en smule bedre, havde jeg hørt et foredrag eller to mere.
Det gør på ingen måde oplevelsen eller festivallen ringere. Jeg er imponeret over alt det de sidste to dage har indeholdt. Jeg har oplevet, hørt, set og rørt. Jeg har ingen garn eller bøger med hjem – men det har så mange andre – til gengæld er jeg en oplevelse rigere, og jeg glæder mig allerede til næste år.
